01:30:00
Man kan komme langt på et glas champagne og et klap bagi! En frustreret forretnings-kvinde på salgstur? Og en kikset motelbestyrer med smag for billig champagne og runde bagdele? Ikke nogen vinder-kombination, men meget kan ske på et ensomt motorvejshotel... I hvert fald er motelbestyreren Mike snart på vej tværs over USA for at erklære sin kærlighed til forretningskvinden Sue - og undgå at hun gifter sig med sin meget beskyttende og ikke særlig kærlige forlovede!
Jennifer Aniston (Friends) er endelig tilbage i komediegenren, hvor hun hører hjemme. Sammen med Steve Zahn (Sahara) og ikke mindst Woody Harrelson (White Men Can't Jump) i en meget overraskende comeback-rolle!
01:10:00
Gaffeltruck føreren Kurt og hans familie lever et ganske almindeligt liv ude i forstæderne uden de store bekymringer. Men en dag flytter Dr. Petter ind ved siden af, og han har både en masse penge, et lækkert hus, en kæmpe bil og nogle meget, meget vigtige venner. Da selv Kurts egen familie begynder at omgås den nye nabo, beslutter Kurt sig for at blive lige så berømt og vigtig, så familien igen vil se op til ham. Og godt nok kommer Kurts rejse mod berømmelsen til at give genlyd over hele landet, men i sidste ende lærer han, at det ikke nødvendigvis er rigdom og berømmelse, der er det vigtigste her i livet...
01:36:00
I den tredje film om college-festaben Van Wilder rejser vi tilbage i tiden og oplever "Van the Mans" første tid på det prestigefulde Coolidge College. Men skolen er endnu ikke det party-paradis, som Van havde forventet. Og ikke nok med det: alle pigerne har afgivet kyskhedsløfte! Den festglade freshman må ud på en personlig mission for at befri Coolidge College fra dens frigide forbandelse: Intet fadølsanlæg vil forblive fuldt - og ingen cheerleader forblive urørt!
01:38:00
Der er stor forskel på at blive ældre og blive voksen. Det må Paulie sande på den hårde måde, da tanken om at lægge ungkarle-livet bag sig og hellige sig ægteskabets monogami pludselig en dag, får koldsveden til at pible frem.... kun en uge før brylluppet med hans livs kærlighed. Det kickstarter syv forrygende dage, hvor Paulie sammen med sine fire bedste venner, forsøger at få det bedste ud af den sidste tid som ungkarl...
Edward Burns har selv skrevet og instrueret denne charmerende og morsomme komedie, om at se sit liv og ansvar i øjnene. Skønne Brittany Murphy fra SIN CITY spiller hans lige så skønne kæreste, og super-morsomme Jay Mohr (Jerry Maguire) og skøre John Leguizamo (Carlito's Way, Land of the Dead) er med til at gøre filmen til en sand lille perle af sjov livsbekræftelse og vidunderlig, bidende humor.
01:51:00
Jan Gintbergs helt nye show, Fremtid.nu, er optaget i Magasinet i Odense som kulmina-tionen på en fantastisk turné rundt i Danmark, Grønland og Flensborg i Tyskland.
Det her er Jan Gintberg i sit es, med knivskarp comedy, satire og lynhurtige improvisationer, der giver hans mange publikummer, endnu en hylende morsom aften at huske tilbage på!
01:44:00
Med 3 måneders turné afsluttede Søren Østergaard den elskede Tivoli Varieté. Nu kan det vanvittige, sprudlende varietéshow - der denne gang bærer undertitlen: "Nu stopper det!" - opleves digitalt.
Søren Østergaards Tivoli Varieté har gennem de sidste år begejstret anmeldere og mere end 150.000 publikumer med artisterier og figurer som Bager Jørgen, Smadremanden og Kim Tim. I "Nu stopper det" fik Søren Østergaard selskab af Kirsten Lehfeldt og Peter Frödin og kombinationen af de 3 sikrede et brag af en Varieté med et overflødighedshorn af uforudsigelig komik, galskab og artisterier, der ikke er set lignende i Glassalen.
Foruden nogle af Danmarks bedste komikere, kan man opleve betagende verdensartister samt svingede musik leveret af Frans Bak og Det Forrygende Orkester, der til lejligheden har fået ny besætning. Derudover er der udenlandsk selskab i form af håndstandsparret Ingo Reissig & Frank Schreiber, Elena Fiesta - der kan noget umuligt med kroppen - og den verdensberømte, komiske tryllekunstner Otto Wessely.
God fornøjelse - nu stopper det!
01:18:00
VILKOMMEN TO ZIS SEASON'S MUST-HAVE MOVIE - ZE SEXIEST FILMEN SINCE TOP GUN.
VASSEVER. JUST STOP LOOKING AT MY CROTCH.
VE ALL KNOW FAME IS THE PATH TO HAPPINESS, SO VHEN ZE AUSTRIAN PUBLIC GET ALL JEALOUS AND BOYCOTT ME, I REALIZE IT'S TIME FOR BRÜNO TO TAKE OVER ZE WORLD!
I GO TO ZE MIDDLE EAST TO HELP, I JOIN ZE AMERICAN ARMY, GO TO SWINGERS PARTIES,
DO THE TALK SHOWS, EVEN GO CAMPING WITH GRIZZLY BOYFRIENDS - PLUS ZE ACCESSORY YOU SHOULDN'T BE SEEN WIVOUT - ZE LITTLE BLACK BABY.
VASSEVER - SO HOW FAMOUS YOU THINK BRÜNO BECOME? PUT IT ZIS WAY
- NEXT YEAR YOU ALL BE LIKE ADOLF WHO??!!??
02:06:00
Tag en tredje tur i Brødrene Lund Madsens univers og se det sidste show i brødrenes trilogi. "Gæster Fra Rødby" inviterer Dem en tur ind i Deres egen hjerne til et forrygende show om sansernes bedrageriske spil.
Med "Gæster fra Rødby", har brødrene valgt at se nærmere på nuet. Det handler om søvn, hypnose, trance, vanvid og fantastiske evner. De vil ikke tro, hvad De hører og ser, men De vil gå derfra med en forvirring på et langt højere plan. Og De vil ikke mindst få svar på bevidsthedens tre store spørgsmål: Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Findes vi egentlig og hvorfor? Fortiden er kun en erindring. Fremtiden er ikke andet end en fantasi. Det eneste, vi har, er NU! Men hvad er NU? Hvad er dette øjeblik i virkeligheden?
I "Gæster Fra Rødby" bliver Brødrene desuden akkompagneret af Ronnie Olesen samt sangerinden Pernille Vallentin (Fri Os Fra Det Onde, Nordkraft). Maria Vinterberg Walbom iscenesætter, og scenografien er lagt i hænderne på Marianne Nilsson.
01:50:00
"Stand-up-dinosaueren er i topform?" sådan skrev pressen, da Lars Hjortshøj kastede sig ud i sit største comedy-show i 20 år! Og publikum var enige, efter 90 minutters comedy tour de force gennem et liv brolagt med tandbøjler, hønsestrik, landgangsbrød og andre forhindringer.
"Lars Hjortshøj - i virkeligheden" er et rablende selvbiografisk show som pressen kaldte "lige i skabet", "et latterbrøl" og "et spark i skridtet".
Et show, hvor den bebrillede jyde udleverer sig selv - og alle os andre på godt og ondt med "...begavede pointer og sproglig veloplagthed".
"Lars Hjortshøj er vendt tilbage til sit udgangspunkt som komiker. Og han er stadig en af landets ypperste" - Politiken
01:37:00
Lucy Hill er hastigt på vej mod forretningsverdenens gyldne tinder, og da en stor opgave byder sig, øjner Lucy endnu et skridt på karrierestigen. Men massefyringer i et lille, vinterfrossent landsbyhul i Minnesota er ingen nem opgave. Og snart opdager Lucy helt nye sider af sig selv!
Danske Jonas Elmer (Nynnes Dagbog) har instrueret sin første Hollywood-film med selveste Renée Zellweger og Harry Connick Jr. i hovedrollerne. "New in Town" er en livsbekræftende komedie, om at det du prøver at opnå... ikke altid er det, du allerhelst vil!
01:27:00
Dr. Emma Lloyd er en såkaldt kærlighedsekspert. Hver dag sluger New Yorks radiolyttere hendes kyndige vejledning og følger hendes råd - om alt fra bryllupskager til smertefulde hævnmetoder! Men da hun en dag giver det forkerte svar til den forkerte kvinde, får kærlighedseksperten en alvorligt vred og alvorligt lækker brandmand på nakken. Og så viser kærligheden sig fra sin mest usandsynlige og uforudsigelige side!
01:35:00
Det er dagen før jul, og de to søskende, Brian
på 12 og Mary på 6, finder en taske med én
million dollars. Nu skal der jule-shoppes!
Men pengene er falske, og snart er både
politiet og et par slemme skurke på nakken
af ungerne. Nu er det bare et spørgsmål om,
hvem der er mest snu!
Hele familien er inviteret med på et forrygende
juleeventyr, der sender tankerne tilbage til "Alene Hjemme"-filmene. Ungerne er nemlig ikke helt tabt bag en juleslæde, og deres forfølgere kan godt regne med at komme på glatis i indkøbscentret...
01:38:00
En søvnig, lille, engelsk landsby er på vej til at få en meget brat opvågning! Pastor Goodfellow, hans hustru Gloria og deres to børn venter på, at deres nye husholderske, Grace, skal ankomme. Alt er ikke idyl i præstefamilien - datteren er nymfoman, sønnen bliver mobbet, konen har en affære med sin amerikanske golftræner, og pastoren selv er mildest talt fraværende. Grace med sit moderlige væsen og venlige smil er yderst velkommen. Men hun er ikke helt den, de tror...
Rowan Atkinson, udødeliggjort som den vanvittige og altid tåkrummende uheldige Mr. Bean, er tilbage i endnu en af sine få spillefilm. Efter at have været Johnny English og den uforglemmelige præst i Fire Bryllupper og En Begravelse ser vi ham nu som pastor Walter Goodfellow. En vanvittig, men varm engelsk komedie, som hele verdens anmelderskare er faldet pladask for. Maggie Smith fra Harry Potter spiller den nye husholderske, og i andre roller ses blandt andre Kristin Scott Thomas og Patrick Swayze. En vaskeægte kvalitetskomedie - med lang holdbarhed!
01:36:00
Med blandingen af trylleri og stand-up har Rune sin helt egen indgangsvinkel til at
underholde. Rune er ikke så meget til traditionelle, klassiske trylleshows hvor man er
iklædt smoking, høj hat og tager sig selv meget højtideligt. Paradoksalt nok har Rune
ladet sig kraftigt inspirere af de store Las Vegas shows med store rekvisitter, men her
stopper festen også... Det er stadig Rune Klan. Showet hedder 'rune klan går large' og
det er lige præcis, hvad han gør - forstørrer det hele op!
Showet er optaget i Imperial Biografen i København - Nordeuropas største biograf - og
tager udgangspunkt i Runes eget liv. Rekvisitterne er væsentlig større end normalt,
salen er kæmpe stor, og alle rekvisitter og ideer er produceret specielt til dette show.
Et non boring produkt!
02:20:00
Biblen er historien om altings tilblivelse. Biblen er historien om kærlighed og tilgivelse. Biblen er historien om en mægtig mands vision, der i flere omgange går så gruelig galt, at han er nødt til at dræbe alle de involverede. Han opfinder først manden og kvinden og en dejlig have til dem, men de opfører sig lidt anderledes, end han havde håbet på. Derfor straffer han dem med skyld og skam i rigelige mængder. Heldigvis får han senere en søn og bliver et noget mere roligt gemyt.
Oplev Biblen fortalt, som du aldrig har hørt den før, i en blanding af skuespil, rap og komedie med tryllekunstneren Rune Klan, rapperne Blæs Bukki og Tue Track, stand-up komikeren Linda P. og teaterdirektøren Jonatan Spang.
Det er Biblen, det er verdens mest læste historie, det er skrako. Det er tid til at kigge vores kulturarv efter i sømmene, for måske er vi meget mere kristne, end vi lige går og tror.
Her kan du se dine favorit tv-programmer og live-tv lige når det passer dig og hvor det passer dig.
Hjælp os med at forbedre sputnik. Send os din feedback
Copyright © 2009 TV 2 Net